Via yin yoga og energiøvelser styrker du din krop, dit ydre og indre.
Det er 3 timer med fokus på egenomsorg, indre ro og bevidst nærvær.
Du får inspiration til, hvordan du kan møde efteråret styrket på alle planer ved at praktisere yin yoga og andre gode energiøvelser, så du kan gå efteråret i møde grounded og fyldt med energi.
Om yin yoga
Denne langsomme yin yoga er afstressende for nervesystemet og hjælper dig til at blive ladet op med den skønneste energi og et indre velvære. Med kærlig omsorg for dig og din krop får du nu muligheden for at slippe spændinger, gamle skader og indre uro.
I yin yoga smidiggører du bindevævet ved at fordybe dig i de enkelte øvelser i typisk 3-10 minutter. Du fordyber dig i nuet og træner din evne til at mærke, hvad der sker i kroppen. Du opbygger et solidt fundament og øger din kropsbevidsthed og dermed kan du også undgå stress, fordi det bliver lettere at mærke kroppens behov og lytte til signalerne. Det har du ekstra meget brug for i den mørke tid, hvor det kan være sværere at hente energi udefra.
Om workshoppen
Øvelserne er styrkende og energiopbyggende og alle kan være med, også selvom du ikke har prøvet yin yoga før.
Du vil fordybe dig i kroppen gennem meditationer, vejrtrækningsøvelser, yin stræk og lange dybe restorative øvelser.
Workshoppen afsluttes med 30 minutters Silent Relax også kaldet ”yogiens søvn” - en dyb afspænding med fokus på kropsscanning, åndedrætsøvelser og visualiseringer.
Søndag den 6. oktober 2019 kl. 10-13
Pris for workshoppen kr. 350
Tilmelding er åben nu:
Du tilmelder dig på hey@mindmentor.dk eller via sms til 28812700. Oplys om navn, telefonnummer og email. Ved tilmelding overfører du beløbet via Mobile Pay til 2881 2700 med dit navn eller du får oplyst et kontonummer. Du er tilmeldt, når din betaling er modtaget og bekræftet